Powerlifting
Styrkeløft / Powerlifting er tæt beslægtet med vægtløftning, det siges endda det var vægtløftere der opfandt styrkeløft / powerlifting. Styrkeløft går ud på du konkurrere i 3 løft eller øvelser om du vil, disse øvelser er Squat, Bænkpres og Dødløft, der konkurreres i nævnte rækkefølge. Powerlifting handler mere om rå styrke end vægtløftning, nok også deraf at ordet POWERLIFTING kommer sig af. Vægtløftning er meget teknikpræget og der kræves en kæmpe indsats for at få disse løft helt in på rygraden, i styrkeløft kræves der også teknik, men slet ikke i sådan en grad som vægtløftning.
Powerlifting er kæmpe stort i USA og der dystes i mange forskellige forbund, det mest anerkendende forbund må være IPF som nok er det mest “rene” forbund der er. I feks WPC bliver der ikke lagt fingre imellem når det kommer til doping, dette bliver ikke tolereret i IPF regi. Russerne er ekstremt dygtige til powerlifting, det er som regel også dem der løber med de fleste guldmedaljer, kun slået af deres naboland Ukraine til tider, det er desværre også disse 2 nationer som gang på gang bliver testet positive for doping. Rusland har tidligere været helt udelukket for IPF konkurrencer netop grundet deres dopingproblemer indenfor egne rækker.
Powerlifting / styrkeløft er heldigvis blevet til en ren sport i lille Danmark, der bliver kørt en hård linje overfor løfterne at doping på ingen måde tolereres og ved en positiv dopingprøve betyder det udelukkelse på livstid og med ingen mulighed for at træne i en styrkeløft klub igen, hvad enten du vil løfte til stævner eller bare hyggetræne, du er udelukket for altid. Så stop lige op og gør op med dig selv om det egentlig er det værd? Ikke bare for sporten, dine klubkammerater, men også dig selv, da du altid vil blive betragtet som en slap snyder der kun kunne med dopingpræparater.
I powerlifting dystes der i udstyr, det betyder at man har mange mærkelig dragter på, pakket helt ind i løfteren så han dårligt kan bevæge sig, i første omgang var det for at forebygge diverse skader, men senere hen fandt man ud af det faktisk gav ekstra kg på stangen, og så gik det stærkt med at udvikle, for hvor der er et marked er der = PENGE. Det er ærgeligt at udstyret fylder SÅ meget i sporten, det er nemlig kun folk indenfor powerlifting der ved hvad det egentlig giver og ikke giver at løfte i, det er meget svært for tilskuer som ikke kender til powerlifting at forholde sig til de kg der bliver løftet til powerliftingstævner eller nede i Hr & Fru Danmarks Fitness World. I powerlifting bliver der nemlig løftet en del mere end der gør for den normale motionist. Vi snakker ikke bare 20 kg mere i feks bænkpres, nej vi snakker 200 kg mere i nogens tilfælde, så det siger en del om hvad bænkpres trøjer egentlig kan give i kg hvis man forstår at bruge en bænkprestrøje.
Det er absolut heller ikke alle powerliftere /styrkeløftere der forstår at bruge udstyr, der er en ny trend på vej i DK hvor RAW (uden udstyr) er virkelig på fremmarch, når der bliver afholdt raw stævner i Danmark er der flere deltagere nogensinde end hvad der har været i udstyrskategorien, og den stigning ser ud til at fortsætte, folk er blevet trætte af udstyr og det kræver virkelig meget tid at træne, for man skal have folk til at hjælpe sig med at få udstyret på en, da det er meget stramt og det koster mange penge, og så er der jo det at nogen mener det er en slags “falsk” styrke.
Der er netop nu, for første gang nogensinde, blevet vedtaget et officielt VM Raw stævne under IPF regi, dette skal afholdes i Sverige 2012. Det bliver meget spændende at se hvor stærke powerliftere der kommer og hvor mange der dukker op. Mit gæt er at det bliver en kæmpe succes, og hvis det sker, så tror jeg godt at powerlifting kan vinke farvel til de mange kroner og dollars der bliver tjent på at sælge udstyr til styrkeløftere. En anden ting er også at man kan træne alene, og ikke behøver spottere til at samle vægt op fordi man er pakket en ind stramme dragter.
Powerlifting blev introduceret i Danmark tilbage i 1982 og dengang løftede man vist også raw da der ikke fandtes udstyr, men tiden er gået og den dag idag er Powerlifting et kæmpe show med udstyr i feks USA, dog tror jeg at det ikke varer ved, det er ikke for sjovt at vægtløftning er en olympisk disciplin og at powerlifting aldrig bliver det! Der snakkes om der måske kan komme powerlifting på OL programmet, men det kræves vist der ikke løftes med udstyr, da det er meget svært at forholde sig til i forhold til vægtløftning. På podiet eller platformen kræves der bla 5 mennesker til at spotte udover løfteren selv, så det kan være ret svært at se løfteren løfte kg når der er mange mennesker på podiet, i vægtløftning er der kun een mand, og det er løfteren selv.
Dette var et lille kort review til powerlifting / styrkeløft, hvis du føler du har fået blod på tanden, så ta ned i den lokale styrkeløft klub (hvis der er sådan en hvor du bor) og få en gratis prøvetime, det kan være du bliver bidt af det ligesom jeg blev, det er trodsalt imponerende kg folk løfter, og det er svært at forholde sig til i starten når man er lille og slap
Jeg kan varmt anbefale denne powerlifting klub i Hvidovre, det er en utrolig garvet klub med mange erfarne løftere, bla en del landsholdsløftere, der bliver både løftet i udstyr og Raw så der er en blandet fanskare dernede, udover dette er der også stærkmandsudstyr.
Jeg håber jeg har bragt powerlifting lidt længere ind i din verden og at du vil prøve at give det en chance.
God fornøjelse